Opdateret d. 1/3 2020
Lynghonning er et kapitel for sig, og det er ikke min stærke side. Træk på lyng er ustabilt for alle og ikke mindst under de forhold, som mine bier kan trække på. Iøvrigt lugter og smager lynghonning forfærdelig – OK, mange er ganske vist uenige med mig.
Det herrens år 2019 gav lidt lyngtræk. Tavlerne havde noget blomsterhoning, som lynghonningen blev sat oven i, så jeg fik igen lidt semi-lynghonning. Året op til lyngtræk gav forhåbning om et godt lyngår, men da trækket gik i gang, var det våde vejr trådt i karakter, så det blev ikke den store indbæring.
I 2017 havde jeg få glas, hvor lynghonning og anden honning var blandet, og den faldt i god jord hos nogle.
Lynghonning er et dyrere produkt, da der er mindre produktion i forhold til efterspørgselen, der er som oftest større omkostning til transport , det er noget sværere at slynge ud af tavlerne, og endelig nedslider lyngtræk bifamilierne hårdere, så de står svagere til trækket næste forår.